Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 18. november 2010 indstillet, at Vor Frue Kirkes Plads, matr. nr. 313 og 7000m Kalundborg bygrunde, Kalundborg Kommune, bliver fredet.
Det Særlige Bygningssyn udtaler, at "Bygningssynet finder, at Vor Frue Kirkes Plads (1952-1953 af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen), Adelgade, Kalundborg kommune har de landskabsarkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af et anlæg.
Formål
Formålet med en fredning er at sikre , at pladsen opretholdes med den struktur, de planter og detaljer, som den er anlagt med og dermed medvirke til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som anlægget bærer præg af.
Arkitekturhistorie
I 1952-53 udarbejdede havearkitekterne, C. Th. Sørensen og hans medarbejder Ole Nørgård en ny plan for kirkepladsen. 1950'erne var en periode, hvor den danske landskabsarkitektur havde stor indflydelse på den internationale udvikling af havekunst. C. Th. Sørensen var fremtrædende inden for denne udvikling.
Miljømæssig værdi
Havens modernistiske design bidrager til at give Vor Frue Kirkes Plads en klar tidsdybde,
samtidig med at den volumenmæssigt understøtter og forener pladsens tilstødende bygninger.
Havens ”tæppekarakter” giver pladsen en særlig miljømæssig kvalitet
ved, at den binder de omkringliggende bygninger sammen
så de tilsammen fremstår som væggene i et rum.
Samlet udgør
dette et af Danmarks mest interessante byrum fra efterkrigstiden.
Kulturhistorisk værdi
Vor Frue Kirkes Plads er et udtryk for, hvordan
parken bliver interessant i et overordnet perspektiv, ikke som en sammensætning af enkeltelementer med enkeltværdi, men med værdi som et overordnet mønster og formgreb.
Dette kan endvidere læses som en reaktion efter Anden Verdenskrig, hvor landskabsarkitekter i flere lande viste en interesse i at skabe et miljø, der signalerede menneskets kontrol over naturen.
Landskabs arkitektonisk værdi
I dansk havekunst fremstår Vor Frue Kirkes Plads som både en nyskabelse og en udvidelse af en tradition. Pladsen viser, hvordan den historiske parterrehave fik fornyet aktualitet efter Anden Verdenskrig og blev en parallel til senmodernismens arkitektur og kunst. Gennem sit skarpe formsprog og beherskelse af stor og lille skala , står haven som et referenceværk i efterkrigstidens havekunst og er et af de stærkeste eksempler på geometriske haveanlæg i Danmark.
Bærende fredningsværdi
Bygningssynet finder , at de bærende fredningsværdier i særdeleshed knytter sig til havens omfang, den geometriske opbygning og volumener , understøttet af hækkenes stedsegrønne bladværk , det lyse grus mellem parterrerne og brostensbelægningen mod den omkringliggende husrække.
Anbefalinger
Bygningssynet anbefaler, at anlægget skal restaureres, herunder skal den oprindelige belægning retableres . Endvidere bør der udarbejdes en plan for området for at sikre, at havens yderkanter er frilagt, således at dens geometri og oplevelsesværdierne, der knytter sig til denne fremstår tydelige. Desuden anbefales det, at kommunen i samråd med Kulturarvsstyrelsen udarbejder en manual for forvaltningen af hækkene sådan at disse vedligeholdes og trimmes i overensstemmelse med den oprindelige arkitektoniske idé.”
Høring
Bemærkninger herom kan sendes til Kulturarvsstyrelsen. Bemærkningerne skal være modtaget senest den 21. marts 2011.
Del på Facebook
