Højhuse er også kulturarv

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har netop oprettet et nyt fagudvalg for Nyere Tids Arkitektur. Udvalget skal arbejde med det byggeri, der er opført efter 2. Verdenskrigs begyndelse samt enkelte banebrydende byggerier, der blev opført i årene før krigens udbrud.
19. apr 2012 - Landsforeningen
 
Højhuse, butikscentre og parcelhuse er ikke noget de fleste betragter som kulturarv, men det er lige netop, hvad det er. Bygnings- og Landskabskulturen er meget mere end små fiskerhuse, murermestervillaer og sirligt plantede parterrehaver. Nu er de tidligste lejlighedskomplekser, parcelhuse og forstadsbebyggelser nået en alder, hvor de bedste kan betragtes som bevaringsværdige. Bygninger der er ældre end 50 år kan fredes, hvis de repræsenterer en væsentlig samfundsudvikling eller er et unikt, arkitektonisk værk.
 
Derfor har Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har netop oprettet et nyt fagudvalg for Nyere Tids Arkitektur. Udvalget består af arkitekterne Grethe Pontoppidan, Anna Mette Exner, Erik Brandt Dam og Jørgen Overby samt museumschef, mag. art Poul Sverrild, formand for udvalget er Landsforeningens formand Bent Falk. Udvalgsmedlemmerne besidder alle stor viden inden for feltet og glæder sig til at gøre det vigtige stykke arbejde, der ligger i at vurdere bygningsmassen samt forslå de vigtigste bygninger til fredning. Ifølge Bygningsfredningsloven kan de bærende fredningsværdier knytter sig det arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige.
 
'Det er vigtigt, at der nu sættes fokus på den store mængde bygninger, der er opført i byggeboomet efter 2. Verdenskrig' udtaler Bent Falk, han fortsætter: 'I denne periode bliver boligen gentænkt, det offentlige bygger som aldrig før og der eksperimenteres med helt nye materialer og metoder. Det er disse bygninger, hvis bevaringsværdier skal kortlægges og analyseres, så de mest betydningsfulde kan sikres for fremtidige generationer.' 
 
'Kulturstyrelsen anser det for essentielt, at der i de kommende år bliver fokuseret på af bevarelse af denne enorme og betydningsfulde bygningsmasse, der har haft stor indflydelse på alle danskeres liv. Derfor er styrelsen glad for at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, også sætter fokus på denne periode og deltager i arbejde med efterkirgstidens bygningskultur.' udtaler kontorchef i Kulturstyrelsen Mogens A. Morgen.
 
 
Yderligere information:
 
Nanna Uhrbrand, arkitekt m.a.a. Sekretariatsleder i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, tlf 70 22 12 99.

Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget