Fra midten af august og indtil foråret 2012 skal det centrale tårn på ruinen istandsættes. Det indre af murene er på grund af en uheldig tidligere istandsættelse med cement ganske nedbrudte og abejdet skal sikre mod sammenstyrtning.
Gurre Slot var i brug som kongebolig, møntslageri m.m. fra 1360'erne til et stykke ind i 1400-tallet, hvor borgen ikke længere var tidssvarende, dels på grund af dens placering inde i landet, dels fordi Krogen overtog dens funktion. Ligesom oprindelsen forsvinder Gurre Slots sidste tid i glemselen. I en beretning fra 1536 beskrives slottet som 'noget forstyrret og med nedfaldne hvælvinger', og Storetårn var revnet og måtte nedbrydes. Måske var borgen blevet ødelagt under Grevens Fejde.
I 1880'erne og 1990'erne udgravedes dele af bebyggelsen nord og øst for slottet, med alle de funktioner, der ikke var plads til i det centrale tårn. Det var bl.a. stalde. Bygningerne har stået i en ring omkring Storetårn, så langt fra Storetårn, at de ikke kunne bruges som dækning ved angreb på det. Samtidig har bygningene stået så langt fra den ydre ringmur, at de ikke blev ødelagt af fjendens kastemaskiner.
