Grundsten lagt på "Tietgens Ærgrelse"

Fredag den 5. februar var naboer og mange andre inviteret til grundstenslæggelse på den ubebyggede grund ved Marmorkirken, som af folkeviddet er blevet kaldt for "Tietgens Ærgrelse", fordi det ikke lykkedes bygherren at afslutte anlægget som planlagt, da han ikke kunne købe den lille række af 1700-tals huse mod Store Kongensgade.
5. feb 2010 - Realea

 

Fretton.jpg

 

I år bygger ejendomsselskabet Realea en etageejendom til blandet bolig- og erhvervsformål på den ubebyggede grund ved Marmorkirken på hjørnet af Frederiksgade og Store Kongensgade i København, der også er kendt som "Tietgens Ærgrelse".

Den nye etageejendom er tegnet af den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton, som tidligere i en række europæiske byggerier har udvist særlig evne til at arbejde i historiske og bymæssigt tætte omgivelser. Tony Fretton om byggeriet: "Det stod os klart, at den nye bebyggelse ikke bør være en fritstsående bygning, men snarere være en del af det sammenhængende bygningsværk, som udgør Marmorkirkens sociale og visuelle kontekst, hvori Marmorkirken selv fremstår som et ikon med sine raffinerede og forfinede materialer, proportioner og centraliserede form."

Historien om Tietgens Ærgrelse
I gennem flere generationer har arkitekter prøvet kræfter med hjørnegrunden ved Marmorkirken. Uden held. Det har fået sit navn efter finansmanden C.F. Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet færdiggjorde af Marmorkirken. For at finansiere byggeriet af kirken opførte Tietgen de omkringliggende etageejendomme. Det lykkedes ikke Tietgen at opkøbe den lille række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget, som det oprindeligt var tænkt. Det ubebyggede hjørne og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for "Tietgens Ærgrelse".

Hjørnet har i tidens løb bl.a. været anvendt som stenhuggeri til gravstene, automekaniker og tankstation samt pølsevogn.


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget