Genskabt monument kritiseres

I en artikel i Politiken rettes en skarp kritik mod genskabelsen af søfartsmonumentet ved Langelinie, der ifølge flere fagfolk mangler originalens dybde og skarphed. Københavns kommune stiller sig tvivlende an i forhold til kritikken og mener der er tale om fagnørderi.
21. nov 2011 - Politiken

 

Søfartmonumentet blev rejst i 1928 til minde om de 648 danske søfolk, der omkom under 1. Verdenskrig og er lavet af billedhugger Svend Rathsack og arkitekt Ivar Bentsen. Genskabelsen af monumentet er foretaget af FBN Stenhuggeri og har taget 10 år og kostet 8 mio. kroner.

Blandt kritikerne er professor Christoffer Harlang fra Kunsakademiets Arkitektskole der til Politiken udtaler:

"Jamen, de danske søfolk er kommet til at ligne vingummibamser. De har mistet deres plasticitet, og efter genhugningen fremstår monumentet fladt. Det mangler den dybde, nærvær og bevægelse, som det oprindeligt havde".

Også Mette Marciniak fra fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme er kritisk overfor Københavns Kommunes håndtering af sagen og ærgrer sig over at man ikke har rådført sig med fagfolk, men i stedet valgt at lade en enkelt håndværksmester stå med opgaven.

"Det er sørgelig at se, hvordan kvaliteten er blevet svækket. På figurernes ansigter kan du se, at de ikke er underhugget, som de var i originalen. Derfor virker de flade. Lige meget hvor dygtig en billedhugger, man satte på opgaven nu, ville man ikke kunne løse problemet", siger Mette Marciniak til Politiken.

I kommunen mener man at opgaven er løst tilfredstillende og tilføjer at de unøjagtigheder der er kommet pga. nogle uforudsigelige uheld vil blive rettet op efterfølgende.

"Jeg mener, at kritikken har karakter af fagnørderi. Jeg oplever, at de almindelige borgere er glade for resultatet", siger Mag. Art. Jens Peter Munk den fagansvarlige for kommunens monumenter, der sidder i Center for Park og Natur.

Læs artikel i Politiken




Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar