Foreningen Straatag blev dannet i 1996, som reaktion på det faktum, at mere end 23.000 stråtage var forsvundet fra 1986-1996. Foreningen har siden arbejdet på medlemmernes vegne for at forbedre vilkårene for de danske stråtage over en bred kam. Det gælder både når det handler om forsikrings- og støttevilkår, nye tækkemetoder og materialer og om at rådgive medlemmerne i konkrete tvister.
I Danmark er der i alt ca. 40.000 stråtækte huse. Et tal der har været nogenlunde stabilt de sidste 20 år. Selvom der stadig er stråtækte huse der forsvinder, primært ældre, ubenyttede bygninger, kommer der også nye til og inden finanskrisen fik flere huse med 50-60 år gamle eternittage udskiftet med stråtag.
Dyre forsikringer
På foreningens generalforsamling var et af de væsentligste diskussionspunkter forsikringsspørgsmålet. Selv om stråtage stort set ikke brænder oftere end et almindeligt fast tag er brandforsikring 3-5 gange dyrere end på f.eks. et tegltag. Derfor overvåger foreningen forsikringsmarkedet og opfordrer medlemmerne til at indhente tilbud ofte og fra flere selskaber. Codan, som en overgang har været et af de billigere selskaber på markedet, har nu hævet præmierne betragteligt og flere af deres kunder kan med fordel se sig om efter andre udbydere.
Selvom der ikke er væsentligt flere brande i stråtage end i faste tage, kan skaderne efter brand i et stråtag blive større, fordi der skal bruges mere vand til at slukke branden. Dog kan dette afhjælpes ved at have brandsikret taget.Til ældre stråtag findes der et produkt, som kan sprayes på indersiden af taget. Til nye stråtage kan man få en ikke-brændbar diffusionsåben fiberdug, som kan monteres direkte på lægterne, og som der kan syes igennem.
Foreningen Straatag har i samarbejde med Topdanmark lavet en brandmærkningsordning, der giver brandvæsnet mulighed for at vide præcist hvordan de skal behandle en evt. brand. Der er både tale om en mærkning på selve huset og papirer om huset og dets brandsikring, der fremsendes til brandvæsnet.
Afstandskrav skader stråtags-sagen
Et andet væsentligt diskussionspunkt på generalforsamlingen var spørgsmålet om afstandskrav. Efter bygningsreglementet er afstandskravet fra et stråtag til naboskel og sti- og vejmidte 10 meter og det dobbelte fra stråtag til stråtag - også på samme grund. Det betyder at mange af de steder, hvor et stråtag udskiftes med et fast tag vil det efterfølgende være umuligt at få stråtag på igen, med mindre man kan få dispensation fra kommunen.
Ifølge Foreningen Straatag er disse krav ikke rimelige, når det drejer sig om brandsikrede tage, hvor brandspredningsrisikoen ikke er større end ved et fast tag. Foreningen arbejder sammen med tækkemændene på at få disse forhold ændret. Står man som ejer i en sådan situation, bør man kontakte Foreningen Straatag om eventuel vejledning og støtte før man søger dispensation. Holdningerne til at dispensere varierer fra kommune til kommune, ligesom dispensationer gives med vidt forskellige begrundelser.
Læs mere på Foreningen Straatags hjemmeside
