Gasbeholder på Amager bliver ikke fredet

Der bliver hverken teater, kulturhus eller udstillinger i gasbeholderen på Amager, sådan som det kendes fra eksempelvis København, Ruhr og Athen. Beholderen på Sundby Gasværk, Danmarks sidst fungerende gasværk, fredes ikke, selv om Det Særlige Bygningssyn gerne så den fredet. Det skriver Kulturarvsstyrelsen på kulturarv.dk.
7. dec 2010 - Kulturarvsstyrelsen

 

Kulturarvsstyrelsen skriver:

Selv om nogen måske har tænkt på nyt liv til gasbeholderen på Amager i form af f.eks. teatersal, galleri, gymnastikhus eller anden moderne brug, så er gasbeholderens levetid begrænset, og fredet blive den i al fald ikke.

Københavns Energi, som ejer gasbeholderen i Sundby, har undersøgt beholderen og konstaterer, at den er i meget dårlig stand og skønnes at have en levetid på maksimalt ti år.
Beholderen er gennemtæret, og vandbassinet under den er utæt. Stativet rundt om er meget rustent og kan ikke i sig selv holde beholderen oppe.

Restaureringen vil være en voldsom økonomisk opgave. Vedligeholdelsen af beholderen, der er bygget i 1971, har været indrettet efter, at den ikke skulle bruges længere end til først i september 2010.
En umiddelbar istandsættelse skønnes at koste 30 mio. kr. Derefter skal der anvendes to mio. kr. hvert femte år til vedligeholdelse og 10 mio. kr. hvert 10. år til istandsættelse.

Læs mere hos Kulturarvsstyrelsen

 


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget