Der er flere årsager til problemernes stigende omfang:
Der er kommet øget fokus på nabostøj i etageejendomme. I Bygningsreglement 08 er kravene skærpet til lydisolation mellem boliger i etageejendomme.
Bygningsreglementet gælder ved væsentlige ombygninger eller anvendelsesændringer. Der er dog mange tilfælde, hvor bygningsreglementet ikke gælder - fx ved renoveringer. Her kan selv mindre forbedringer af lydisolationen i ældre ejendomme være til stor glæde for beboerne.
På GIs hjemmeside finder du forslag til løsninger, der forbedrer forholdene i de ældre ejendomme. Metoderne er udviklet og afprøvet i laboratorie og i en konkret ejendom. Effekten af de enkelte metoder er præsenteret, så man har mulighed for at sammenligne indgrebets omfang med den lydisolerende effekt.
Gå til GIs hjemmeside om nabostøj.
