Brokamp på Christianshavn

Naturklagenævnet har nu godkendt de planlagte cykelbroer på Christianshavn. Afgørelsen kan ikke ankes, men beboere overvejer at lægge sag an.
15. dec 2010 - Politiken

 

Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er meget glad for afgørelsen fra Naturklagenævnet.

»De nye broer over Inderhavnen og kanalerne binder byen sammen, så cyklister og fodgængere kan komme hurtigt fra Indre By til Christianshavn og Amager Strand«, siger Bo Asmus Kjeldgaard i en pressemeddelelse.

Blandt andet broerne over Trangraven og Christianshavns Kanal har skabt vrede blandt beboere på Christianshavn, fordi de vil fjerne en stor del af fællesarealerne. Derudover har sejlerne været aktive, fordi de frygter at skibsmiljøet vil lide under de lukkede broer.

Bo Asmus Kjeldgaard lover dog, at der vil være nem passage igennem klapbroerne. "Vi har hele tiden sagt, at vi vil sikre, der stadig kan være sejlads i Christianshavns kanaler«. Han vil blandt andet stille forslag om, at klapbroerne om sommeren vil kunne gå op for sejlbådene helt frem til midnat i stedet for kun til klokken 22 som tidligere foreslået.

Hoveddelen af udgifterne til broerne er betalt af A.P. Møller-fonden, for at sikre en direkte forbindelse mellem Operaen og Indre By.

De tre klapbroer er tegnet af Dietmar Feichtinger Architectes i Paris.

Læs artiklen hos Politiken


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget