Lørdag den 27. marts 2010 slår Brede Værk dørene op til sin anden sæson. Gå på opdagelse i de nye, interaktive tilbud, der gemmer på hele 48 korte, filmiske fortællinger om danskernes vej til industri-samfundet, bliv vist rundt af virtuelle fabriksansatte og konkurrér mod andre omkring samlebåndet. Og så er det gratis.
17. mar 2010 - Nationalmuseet
Gå på opdagelse i ”Fabrikken” med AktivBillet
Allerede i første sæson 2009 præsenterede Brede Værk AktivBillet, der giver adgang til et væld af spændende oplevelser for hele familien i udstillingerne ”Fabrikken” og ”Maskinen”. AktivBilletten udleveres gratis ved informationsskranken, og den fungerer som en nøgle til de mange fortællinger rundt omkring i udstillingerne.
I udstillingen ”Fabrikken” kan du anvende den til at vælge, hvem der skal vise dig rundt på fabrikken. Skal det være spinderipigen Marie, direktøren, noppersken Inger eller en af de andre af fabrikkens ansatte?
Ny interaktiv feature i 2010
I sæson 2010 udvides AktivBillet med en ny interaktiv feature. I udstillingen ”Industrisamfundet” kan du med din AktivBillet trykke dig gennem et væld af historier i lyd, film og fotos. Historier fortalt af autentiske personer om almindelige danskeres hverdag på vej mod nutidens samfund og om industrialiseringens betydning for dagligdagen: Hvornår blev tiden normal? Hvornår blev margarine en del af hverdagen? Og hvilke historier gemmer der sig bag et reklameskilt? På rejsen gennem de forskellige fortællinger kan du teste din viden og få mere at vide om dig selv.
Der er i alt 48 små film, som du kan studere, når du har logget dig ind med AktivBilletten. Og fik du ikke set dem alle, kan du se flere på Brede Værks særlige hjemmeside.
Prøv kræfter med fabriksarbejdet
AktivBillet giver dig også mulighed for prøve det hårde samlebåndsarbejde på egen krop. I udstillingen ”Maskinen” kan familie, venner og kollegaer konkurrere om at producere flest kuglelejer til verdensmarkedet. Hvem bliver først færdig – og med færrest fejl?
Se eller gense udstillingerne på nettet
Når du oprettet en profil via AktivBillet på Brede Værk kan du, når du kommer hjem, klikke ind på vores hjemmeside og se det, du ikke fik set i udstillingen eller gense favorittemaer og -personer i ro og mag.
Læs mere på Nationalmuseets hjemmeside
Del på Facebook