I forbindelse med gennemgangen af de fredede bygninger på Lolland vil Kulturstyrelsen ophæve fredningen på et par bygninger, hvis indre ikke længere beretter til en status som fredet. Om Bomhuset i Maribo skriver Bygningssynet:
Bygningssynet finder, at Søndergades Bomhus, (1820) Søndergade 38, Maribo, Lolland Kommune ud fra en samlet vurdering ikke længere har de arkitekturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen.
Bygningen er udefra set et velbevaret eksempel på de bomhuse eller acciseboder, der har kunnet findes i alle købstæder. Det indre er imidlertid fuldstændig ændret. Bygningens indvendige opdeling og den ene ydervæg er fjernet og alle overflader er nye.
Ligeledes mener synet at fredningen af Sæbyholm alvsbygning, Maribovej 238, skal ophæves, delvist med den samme begrundelse:
Der er tale om en tidligere B-fredning, som i det indre bærer præg af ombygninger og apteringer fra det 20. århundrede, samt om et generelt bygningsmæssigt forfald, som har resulteret i en kraftig nedbrydning af den ældre materialeholdning. En istandsættelse ville nødvendigvis skulle gøre omfattende brug af nye materialer.
