Københavns Kommune ønsker på grundlag af en donation fra A. P. Møller-fonden at bygge i alt 4 broer over Inderhavnen og kanalerne på Christianshavn. Men broerne vil betyde et endegyldigt farvel til det rige sejlskibsmiljø i kanalen, for skibenes master kan ikke passere broerne.
Miljøet i Christianshavns Kanal er enestående i national og international sammenhæng. Hvor kan man ellers sejle direkte ind i hjertet af en hovedstad? Hvor findes der ellers en 400 år gammel havn, næsten kun omgivet af fredede huse? De unikke kvaliteter afspejler sig i mere end 30.000 årlige gæstesejlere, hvoraf nogle kommer så langt fra som USA og Australien, og i mellem 1 og 2 millioner turister i turbådene.
Lukningen af havnen kunne måske være berettiget, hvis der var fordele, der opvejede tabet. Men der er desværre kun tabere i projektet. Sejlerne mister muligheden for at komme på havet, og de vil derfor hurtigt finde nye bådpladser i andre havne. Besøgende og beboere vil miste livet på kajen, som forsvinder med sejlerne. Og cyklisterne får, for 93% vedkommende, en længere vej hvis de skal over broerne. Desuden skal de regne med at broerne kommer til at stå åbne i 20-30 minutter hver time, hvis den nuværende skibstrafik skal afvikles med oplukning en gang i timen.
Københavns Kommune forsøger at give indtryk af, at sejlerlivet kan bevares, bare broerne kan åbnes. Men det kan det ikke. Det ses af at sejlermiljøet allerede nu er forsvundet i både den sydlige del af kanalen og i Halvtolv på Holmen, selv om broerne foran disse havne er oplukkelige. Lignende erfaringer er gjort i andre danske og udenlandske havne hvor broer forhindrer skibenes frie adgang til havet.
Vandet ved Christianshavns Kanal er et af de travleste i København. Ikke mindre end 400 både sejler ind og ud hvert døgn. For at afvikle trafikken, lægger Københavns Kommune op til at broerne over kanalerne skal åbnes lige så mange gange hver dag, som de øvrige broer åbnes hver måned (ca. 20 gange). Dette er naturligvis urealistisk. Det er heller ikke afklaret hvad prisen vil blive for at få åbnet broerne. I øjeblikket koster det flere tusinde kroner pr. åbning for Københavns øvrige broer.
Der er ellers mange andre muligheder for at skabe forbindelse over havnen uden at ødelægge Christianshavn. Bedst og billigst er formentlig pendulfærger, som også har den fordel, at de kan flyttes, efterhånden som behovet ændres, for eksempel ved udbygning af Holmen. Men også tunneller kunne være en udmærket løsning. Mod bedre vidende udspreder Københavns Kommune det rygte at A P Møller fondens donation er betinget af en broløsning. Det er urigtigt. Det ligger fonden på sinde at få den rigtige løsning, som ikke hæmmer sejladsen i havnen.
Men Københavns Kommune har hidtil insisteret på broer, så kommunen må vælge. Sejlermiljø eller broer. At give indtryk af sameksistens er uhæderligt.
Afgørelsen falder den 10. december i Borgerrepræsentationen.
Skrevet den 18.11.09