Hvad med æstetikken, når der bygges?

Det er ikke så tit, jeg kommer forbi Kgs. Nytorv, men på vej ind til Rundgang på Kunstakademiet for nylig landede jeg derinde og fandt kontrasten til den gamle plads ganske overvældende trist.

Det kom der denne ide ud af: Skulle vi ikke - til glæde for både herboende og turister - ændre den nuværende afskærmning af byggepladser til et mere opmuntrende syn? Jeg er sikker på, at det er muligt, også selvom det i første omgang vil betyde ekstra omkostninger. Men hvis vi tænker langsigtigt, så vil det være med til at skabe bedre byrum, også de midlertidige, men flerårige rum som dem metroen skaber. Måske kunne vi på den måde også sikre Danmark positiv feedback og omtale fra alle de turister, der har valgt os som mål for ferien! Tænk hvis for eksempel Lego blev sponsor for ideudviklingen?

Jeg sender hermed bolden videre - gerne til de studerende på Kunstakademiet, arkitektskolerne og designskolerne.

Med venlig hilsen

Tove Jensen

formand for Foreningen Kulturinitiativet

Skrevet den 04.07.10
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget