Bygningskultur - og Visit Denmark!

Tid til luftforandring

– men måske ikke alene i turistbranchen?

Hvad har dansk turisme og ditto bygningskultur til fælles? Måske behovet for en ”Karen”, der gør det muligt, at man bliver både hørt og set! Men ellers har de to elementer, som repræsentanter for dansk egenart, vel næppe meget at sige hinanden?

Ikke hvis man tager udgangspunkt i det mega udbud af turistbrochurer, som efter branchens egen opfattelse er uundværlige i markedsføringen af Danmark. Og hvis vi da lige glemmer Karen for et kort øjeblik!

Danske slotte og herregårde har dog til tider en fornem placering i omtalen af danske seværdigheder – og dermed er der selvsagt en pendant til begrebet bygningskultur. Men når eksempelvis Egeskov Slot toner frem i disse farvestrålende publikationer, så bærer teksten meget lidt præg af, at det er bygningskulturen, der står på dagsordenen. Det ligger måske implicit alene i de ledsagende superlativer til illustrationen af Egeskov?

Og ved nærmere eftertanke så indeholder brochurematerialet selvfølgelig også pittoreske fotos af både bondegårde og fiskehytter, badehoteller og stemningsbilleder fra byer som Ribe og Helsingør.

Jeg ved ikke, om der allerede findes eksempler på et velfungerende samarbejde mellem turistorganisationerne og repræsentanter for dansk bygningskultur? I givet fald tillader jeg mig den påstand, der synes gode muligheder for at udvide dette samarbejde.

De fleste brochurer fremstår som en evig gentagelse af allerede kendte budskaber. Og her er det, at Karen kommer ind i billedet, om end hendes budskab måske knap så meget skal tage udgangspunkt i privatlivets sfære. Kunne man i et vildt øjeblik forestille sig, at f.eks. Visit Denmark og Bygningskultur Danmark i fællesskab kunne undfange en Karen effekt, således at begrebet dansk bygningskultur fik en mere markant fremtoning på den danske turisme scene – m.a.o. få tildelt en mere velfortjent rolle, en mere aggressiv profil, dog uden at prostituere sig selv!

Efterfølgende betragtninger er måske mindre interessante, med mindre man interesserer sig for dansk turisme i al almindelighed:

Det sker jævnligt, at årsagerne til svingende antal overnatninger m.m. får en tur i mediecentrifugen. Senest har Center for Turisme på Handelshøjskolen i København luftet den tese, at årsagen har rod i to ting: Manglende nytænkning og samarbejde på tværs.

Men få har lyst til at gribe om nældens rod: Hvordan har produktet det, overordnet set? Handler det kun om rammer og flere penge til markedsføring? Eller kunne spørgsmålet om kvalitet kontra kvantitet være en akilleshæl? Ifølge det tyske BILD, så er Danmark blevet for dyrt et feriemål.

Debatten bliver imidlertid aldrig hel farlig. Sæt nu kritikkerne har et? Sæt nu dansk turisme trænger til nytænkning? Vel er Claus Meyers madkunst efterhånden kendt verden over – nu venter vi blot på effekten i form af flere overnatninger.

Kom ud ogmærk kvaliteten! Henlæg næste års turistkonference til en rundtur i ferielandet. Hvordan står det til med service, miljø og interiør, produkter kontra pris? Betjeningen grænser indimellem til det pinlige. Og ikke alle tyske turister forstår sammenhænget mellem produkt og pris! Ingen brochure kan råde bod på dårlige oplevelser. Ingen Claus Meyer kan ændre på kvaliteten af grillbarernes frituremenuer. Eller kunne han?

Adgangen til naturoplevelser kun forbedres betydeligt. Og vore strande tager sig i virkelighedens verden ofte en del anderledes ud end brochurernes eksotiske fremstilling af livet på en dansk badestrand. Apropos saltvandindsprøjtning: Naturen og ikke mindst vore kyststrækninger er og bliver Danmarks vigtigste produkt. Selv København ville være ilde stedt, om man ikke havde vandet som en uundværlig del af kulissen. Hvad ville Nyhavn være uden sin kanal? Og hvad ville København være uden Nyhavn? Hvem kunne forestille sig vort nationale klenodie, Den Lille Havfrue – uden sit våde element? Og hvad var Kronborg uden Øresund?

Danmark trænger til luftforandring. Der er brug for politisk mod og vilje til at skære igennem – til om nødvendigt at gå imod strømmen. Dét, det koster at lokke 10 ekstra japanere til København, kan der laves kilometervis af cykelstier for til glæde for såvel turister som lokalbefolkning!

Mange (tyske) turister medbringer cykler. Ud i det fri, tid til luftforandring! Men i vore turistbrochurer, der udråber Danmark til et paradis for cykelglade turister, glemte man at oplyse, at begrebet cykelruter i Danmark kun i begrænset omfang indbefatter egentlige cykelstier. Næh, velkommen på de danske landeveje – husk aldrig at køre to og to, pas på slipvinden fra lastbiler – og husk: fartgrænserne i Danmark er kun vejledende!

Nettet af sikre stier skal udbygges markant. Vi skal kunne cykle og/eller trave på kryds og tværs i (bl.a.) de kystnære områder. Vi skal på opdagelse i det nære, det, der fortæller om danskerne og om det land, hvor danskerne bor! Og det alt sammen i en sammenhængende, informativ infrastruktur, hvorved vi samtidig reducerer risikoen for utilsigtet nedslidning af sårbare naturarealer.

Havet omkring Danmark – et unikt aktiv, essensen af dansk turismes egenart, nøglen til fortsat succes inden for turisterhvervet. Vore kyststrækninger er vejen til luftforandring. Fra Skallingen i vest til Bornholm i øst, fra Skagen i Nord og til Gedser i syd. Kysten, vandet og de dertil relaterede oplevelsesmuligheder, hvad enten det er til vands, på cykel eller til fods. Fra solopgang i øst til solnedgang i vest.

Danmark, hvis du synes, det er tid til luftforandring!

Skrevet den 24.09.09