Æstetisk Raad ønsker at få ændret Planloven, således at det pålægges alle kommuner med middelalderkøbstæder at udarbejde bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i deres helhed. Det drejer sig om ca. 75 gamle købstæder. Som lovgivningen er nu, er bymiljøerne ikke beskyttet i nær samme grad, som vort naturmiljø er. Der er mange grunde til at forbedre lovgivningen for beskyttelse af bymiljøet:  

Fredninger kan ikke sikre bymiljøet
Fredningsinstrumentet er utilstrækkeligt. Det gælder om at bevare sammenhængende bymiljøer, og derfor bør mange anonyme huse, der ikke lever op til fredningskravene, også beskyttes mod nedrivning. Konsekvenserne af en lokalplan behøver på den anden side ikke at være så strenge som dem, der følger af fredninger. Det drejer sig primært om at bevare eller genoprette bygningernes ydre (navnlig facaderne til gadesiden), ikke nødvendigvis deres indre.

Risiko ved skiftende bystyre
Sandsynligheden for, at miljøet i vore gamle bykerner kan bevares for mange kommende generationer, er lille med de nugældende regler, hvor bymiljøets bevarelse udelukkende er afhængig af det til enhver tid siddende bystyre. Bystyret skifter jo med mellemrum, og hvis blot der i én valgperiode er et flertal, der ikke bekymrer sig så meget om kulturarven, kan det gå galt. Beviser for den nuværende lovgivnings utilstrækkelighed leveres af den måde, hvorpå byer som Odense, Roskilde, Næstved og Slagelse har forvaltet (og formøblet) deres store, kulturelle arv. Det har sandsynligheden imod sig, at vi på lang sigt kan bevare andet end udvalgte (spredtliggende), fredede bygninger, hvis vi ikke får en lovændring. På hjemmesiden www.min-by.dk findes en registrant over bymiljøernes helbredstilstand; 40% af de gamle købstæder har lidt betydelig overlast. I modsætning til Skov- og Naturstyrelsens fortrinlige kommuneatlas er vægten her lagt på at registrere indgreb i bymiljøerne.

Stor Arkitektur medfører ikke nødvendigvis et godt bymiljø
I forbindelse med nybyggeri i de gamle bykerner argumenteres der ofte ud fra en arkitektonisk synsvinkel. Denne sag drejer det sig imidlertid ikke om arkitektur, men om bymiljø, og disse to begreber følges ikke nødvendigvis ad. Arkitektonisk ubetydelige huse kan have stor værdi for bymiljøet, og omvendt er stor arkitektur er ikke nogen garant for et godt miljø.

Byråd bør sikres mod lokal pression
Mange borgmestre og byrådsmedlemmer har sikkert i tidens løb været genstand for et pres fra kapitalstærke (lokale) bygherrer, som under henvisning til hensynet til fremskridtet har ønsket at nedrive gamle huse og dermed ødelægge fine bymiljøer. En lov, der påbyder bevarende lokalplaner, kan fritage politikerne fra dette pres og sikre, at det ikke blot bliver de stærke kræfter, der vinder. Tværtimod kan lokalplanerne sikre, at offentligheden får en chance for at ytre sig. Dette savnede man i den nylige sag om byggeri ved Holmens Kirke.

Danske bymiljøer bør beskyttes som det sker i andre europæiske lande
Danmark er bagefter udviklingen i andre europæiske lande. Italien, Frankrig, Grækenland og Tyskland har for længst indset, at der skal passes på de gamle bykerner i deres helhed. Selv i de mindste bjerglandsbyer er der strenge regler for om- og nybyggeri. I Danmark har vi ikke en (by-) kulturarv, der mængdemæssigt blot tilnærmelsesvis kommer på niveau med den central- og sydeuropæiske. Så meget desto mere må vi passe på det lidt, vi endnu har. Vore gamle byer har en egenart, som de nye bykvarterer ikke har. (Disse kan så have andre kvaliteter). Takket være vor tradition for at bygge i sten har vi bevaret de oprindelige gadenet i langt højere grad, end man har i Norge og Sverige, hvor træ var mere udbredt som byggemateriale, og bybrande derfor hyppigere forekommende. Disse vore nabolande har da også færre interessante bymiljøer, end vi har. Flere danske kommuner har imidlertid lavet bevarende lokalplaner. Ribe vedtog så tidligt som i 1963 en bevaringsdeklaration for hele bykernen.  

Det er ikke for sent at redde de danske bymiljøer
Selv om der siden 1960 er sket voldsom skade på de danske bymiljøer, er det ikke for sent at tage kampen op. Mange huse er forsvundet og hensynløst byggeri er skudt op; men netop fordi gadenettet de fleste steder er bevaret, vil der kunne genskabes bymiljøer, hvis man fremover begynder at bygge eller ombygge mere hensynsfuldt og lade hensynet til stedets ånd gå forud for hensynet til den mere eller mindre tilfældige tidsånd.  Vi siger ikke, at det tidligere nedrevne skal genopbygges, blot at nybyggeri bør tilpasses stedet.

Et godt bymiljø giver trivsel og tryghed
Ligesom der er en sammenhæng mellem naturmiljø og klima, er der en sammenhæng mellem bymiljø og det ’byklima’, som borgerne lever i. Der er en sammenhæng mellem bymiljøet på den ene side og beboernes sociale og helbredsmæssige problemer og risikoen for at blive udsat for kriminalitet på den anden. De gamle byer har hyggelige torve, som fungerer som samlingspunkter, der påvirker beboernes sociale adfærd i positiv retning, mens boligblokke ofte har et rodløst præg.  

De bevarende Lokalplaner skal kun omfatte et lille areal
Der er tale om et meget lille areal, der skal beskyttes, langt mindre end de fredede naturarealer. Vi har registreret 74 bymiljøer i Jylland og på øerne, hvortil kommer København med 13 bykvarterer; i gennemsnit er de på ca en kvart kvadratkilometer hver, dvs det samlede areal er på ca 20 kvadratkilometer eller under en halv promille af landets areal. Bevarende lokalplaner vil således ikke stå i vejen for byernes udvikling - snarere tværtimod. De gamle bykerner er et værdifuldt supplement til nye bykvarterer.