Tillykke med den nye webportal -  den skal være så velkommen, der trænges til den. Bare vi så også kunne få alle, ikke kun de ”frelste”, men også dem, der trænger mest, dem der ikke rent bygningskulturmæssigt fatter meget og ingen respekt udviser rundt omkring i bygningslandskabet – til at deltage i debatten. Men det er vel utopi?

  Jeg er stolt over at være den første, og jeg skal forsøge at give et par velfortjente og tiltrængte slag i bolledejen og spark i løgsovsen. For hvor står det dog sløjt til mange steder rundt omkring i det bette land. I mere eller mindre oversigts- eller overskriftsform vil jeg her forsøge at tage fat på en stribe emner, der alle fortjener en grundigere omgang. Jeg kunne kalde dem mine kæpheste, mine yndlingsbylder eller mine brækposeområder:

  1) Det sortglaserede tegltag er efterhånden blevet en omsiggribende modedille, der i den grad forpester det danske bygningslandskab. Fra at have været landet med de røde tegltage er vi ved at blive landet med de glinsende sorte tegltage, og fy hvor ser det slemt ud: den nye gullaschbarondille er styg at skue, den lugter af snobberi og misforstået forfinelse. Kun ganske få bygningstyper og stilarter kan bære et sortglaseret tegltag, og nu skal snart alle pine død have et: De gamle huse, de nye træhuse fra Sverige, gulstenshusene, rødstenshusene, betonhusene, carportene, hundehusene, skideskurene…dem alle, og puh ha hvor grimt. Få det dog stoppet, det gøres bl.a. med bevarende lokalplaner, men dem orker mange kommuner ikke at udarbejde, de mangler bl.a. midler og mandskab til det. Hvilket tydeligt ses overalt i landet. Kun få kommuner dæmmer op mod udviklingen, bl.a. Aalborg i Hasseris. Tak for det!

  2) Skorstenene fjerner vi rask væk fra eksisterende huse, straks når der indlægges fjernvarme, og der ikke et eget fyr eller brændeovn længere. Ørelæger tilbyder da ikke de døve at skære ørerne af dem. Eller kirurgerne armene eller benene af de lamme. Hvorfor så ikke udvise samme respekt for husene. Et hus født med to eller tre skorsten, men nu pludselig med en eller helt uden, ser da noget ramponeret og forpjusket ud. Det er et utidigt indgreb mod huset og dets oprindelige ide og udformning. Men mange, virkelig mange, falder i den grøft. Utidigheden smitter, og de færreste ser eller forstår det. Bygningsvoldtægt er ikke for stærkt et begreb.

  3) Vinduerne er også et kapitel for sig. Gud fri og frels os, hvad den danske vindueskultur har undergået af forandringer og været udsat for af vandalistiske tiltag gennem de senere år, især efter energikrisen i 70´erne, hvor der klogeligt nok skulle spares på energien og dermed varmen. Men der stod jo ikke i energicirkulæret, at det samtidig SKULLE være grimt. Resultatet blev: Ud med de gode, gamle vinduer og i stedet i med nogle nye af dårligere kvalitet og i et helt andet snit og mønster. På den konto røg mange gode, sunde trævinduer i dannebrogssnit og med sprosser ud til fordel for vinduer med et stort termoglas, de udprikkede øjne. Gisp hvor ser det ud mange steder. Piller man ved vinduerne i et hus, piller man ved husets øjne…og det ”mås man ikke”, man prikker jo heller ikke øjnene ud på en seende. Gå nænsomt, forstandigt og respektfuldt til værks, og bed til Vor Herre om, at det er en kyndig fagmand, man får fat i, hvis man overhovedet bruger en fagmand, hvad langt fra alle gør. Respekt respekt respekt er kodeordet for behandling af vores vinduer. Og sund fornuft sund fornuft sund fornuft – de gamle er bedre end de nye…bevar dem, behandl dem ordentligt og med gode materialer, og de holder længe endnu …og frem for alt, ser de langt bedre og rigtigere ud.

  4) Døren i samme boldgade. Tænk på hvor mange nye, hvide hoveddøre med citronhalvmåde, købt i Silvan eller et andet byggecenter, der er kommet til i Danmark de senere år. Gud hvor de misklæder. Kun ganske få ejendomme havde hvidmalede hoveddøre før. Nu har snart halvdelen, i plastic og med den fortærskede citronhalvmåne-vinduesløsning, der hurtigt er til at få kvalme af. Hele byer er blevet citronhalvmånebyer – stop det i Nysted og Sæby og i mange flere byer! Evt. også her kunne en lokalplan være den eneste redning. Mangen en hoveddør kunne være bevaret – og kan stadig bevares – i stedet for de mange utidige og helt unødvendige udskiftninger.

  5) Taget. Gisp og jammer! Taget, som det dog maltrakteres. Ikke kun med sortglaserede teglsten. Men med et væld af andre upassende, misklædelige og stygge tagmaterialer af stål, eternit, betontegl og andet gys. Brug de gode og klædelige. Og skel til, hvad der var før: rødt tegl, tagpap, skiffer, kobber eller strå. Plus et par enkelte af tang på Læsø. Pas også på med tagvinduet. Hvem siger, at det ikke både kan være praktisk og se ordentligt ud, altså kan placeres, så det ikke ødelægger hele tegningen, samtidig med at det skaffer lys ind til førstesalen eller øversteetagen.

  6) Udestuer er det påklistrede nye – dem med lyset og dem, der oftest lyser langt væk af påklistring – af at være kommet senere til….klodset anbragt på det eksisterende hus. Sjældent er løsningen god og i gode materialer. Men på SKAL udestuerne, for der er rart at være, men hvorfor ikke samtidig se acceptabelt ud? Personligt kender jeg kun få gode løsninger i ordentlige og klædelige materialer. De lidt for nyrige er så sandt for dyden heller ikke klædelige, ofte ren paryk og træsko.

  7) Carporte. God dag og velkommen til min carport! Jeg bor selv til hverdag i en 4. sals-lejlighed i Valby. Nedenfor holder min gode bil på gaden. Jeg har hverken garage eller carport og forstår derfor heller ikke helt de villa- og sommerhusejere, der pine død skal have et skrummel af et skur til bilen. Hvorfor skal den med djævelens vold og magt stå under tag. Måske hjælper det lidt om vinteren, mod sne og kulde. Men ellers? Min bil tager ingen skade af udendørslivet dag og nat og året rundt. Og når man så ser, hvor meget en carport fylder, hvor klodset den ofte er, og hvor lusede materialer, den ofte er lavet af, så kan jeg ikke forstå, at alle partout skal have en…selv i små rækkehuse skal den presses ind i minimale forhaver…??? Det er ikke mange klædelige carporte, jeg har set i mit liv. Så trods alt flere garager af ældre dato. Tænk også på de mange nymodens, nyrige villaer med to til tre garager som en del af helhedsindtrykket, ofte bygget sammen med selve huset. Tit ligner det en lokal brandstation. I Vejby Strand i Nordsjælland, hvor jeg holder til en del af året, har vi også et bemærkelsesværdigt eksemplar af racen.. Den kaldes uvægerligt Falckstationen, og køn er den sgu ikke. I et sommerhusområde. Hjælp!

  8) Vindfang og udhæng. Mangen et hus har fået klistret vindfang på. Ofte i ”forkerte” og grimme materialer og med en skør og skabagtig taghældning. Helt unødvendigt, i hvert fald uacceptabelt rent visuelt. 100 % påklistring. Især i Bedre Byggeskik-huse og i funkisvillaer generer det mig. Bevar os, de tager af for vinden inden selve entreen…men se det nu også lige ude fra. Ofte synd og skam og ren mangel på respekt for udgangspunktet. Hvorfor kan folk ikke se det? Jeg forstår det ikke.

  Udhæng som små Skipper Skræk-kasketter er også et udbredt fænomen i samme boldgade. Et lille uskønt kasketudhæng over døren, der for mig mest signaler, at her må posten ikke komme inden for i tilfælde af regn. Eller hvor man åbenbart er bange for at blive våd, mens man stikker nøglen i døren. Tag dem gerne ned de fleste af dem, de skriger langt væk af utidig og uforstandig påklistring.

  9) Plankeværker har Fanden skabt. Intet mindre. Ligusterfascismen er vi mere eller mindre kommet over, mens vi i stedet er nået til den meget udbredte plankeværkssyge. Ligesom vi har den sorte tagsyge og den gule syge fra Skagen (mange ikke-gule huse skal pludselig være gule) – har vi så også nu fået den omsiggribende, hæslige og særdeles smitsomme plankeværkssyge, en asocial og dum modedille. En grøn hæk er altid at foretrække. Men det kan da visse steder være nyttigt med et plankeværk mod indkik eller trafikstøj. Men så plant det da i det mindste til med grønt, meget grønt: efeu, vedbend, arkitektens trøst, vildvin, bøgehække…grønt…bare ikke nøgne plankeværker – de er grimme og afvisende. Og ikke mindst i sommerhusområder, hvor fattigrøvene i 2. række i hvert fald ikke skal kunne se ud over velhavernes grund i 1. række. Hvor tarveligt, hvor asocialt og usolidarisk. I mit Nordsjælland er der skræmmende eksempler ved Vejby Strand og Tisvilde på Kystvej og Svalevej – og frygtelig mange andre steder. Det er rigtig trist at opleve, hvor mange mennesker der er sig selv nok og ikke kærer sig det mindste om næsten. Fy føj!

  10) Skraldespandene er også en af mine kæpheste. God dag (igen) og velkommen til min skraldespand – ikke kun til min uskønne carport. Men også til den oftest helt uindpakkede skraldespand. Den skal stå meget tæt på vejen, højst fem meter inde på grunden, både i parcelhuskvarterer og sommerhusområder. Skraldemanden må ikke gå længere. Ikke af dovenskab men for at kunne nå noget mere. Så skraldet skal altså helt ud i 1. geled, og det er skræmmende at se, hvor få mennesker der evner, eller bare gider forsøge at pakke nødvendigheden en smule ind. I noget grønt f.eks.. Jeg pudser lige glorien og fremhæver min egen i Vejby  (Rågevej 4) – den er let at komme til, men alligevel pænt skjult i en hegn af roser, efeu, kaprifolium og pil, der elegant og ubesværet slynger sig om et efterhånden 15 år gammelt, bueformet pileflethegn. Så enkelt er det. Kopiering er tilladt, og gør det gerne, for tænk hvor det ville pynte ved velkomsten til mange parceller, hvis vi slap for de mange grimme, uindbydende skraldestativer som førstehåndsindtryk

  Så fik jeg bare lidt luft og deltagerne på den nye portal vel lidt at tænke over – og reagere på. Min mening er ét – andres noget andet. Men som grundprincip tror jeg på, at debat kan flytte holdninger, og jeg deltager gerne, til jeg måske vinder – eller i hvert fald overbeviser en større flok.