Spektakel-arkitekturen forblænder os
Digitale værktøjer, avancerede konstruktionsteknologier og nye materialer gør det i stigende grad muligt at visualisere og bygge arkitektur, som tidligere var tankespindstårne og luftkasteller. Bygninger med voldsom hældning, som Bella Sky hotellet i Ørestaden, en kompliceret fordeling af lejligheder, som 8-tallet samme sted, eller en omvendt pyramide, som den Bjarke Ingels Group ville opføre ved siden af Giza pyramiden i Ægypten. Men måske vi mister nogle andre kvaliteter ved at lade os forføre af spektaklet?

 

8tallet-rendering.jpg 

8-tallet i Ørestaden. Visualisering. Bjarke Ingels Group.

 I en sketch fra det altid veloplagte engelske satireshow ”Smack the Pony” udstilles en gruppe virkelighedsfjerne arkitekter, der prøver at få bygninger til at balancere på en tynd glassøjle eller vil bygge svævende parkeringspladser, mens en hovedrystende ingeniør bliver ved med at ødelægge deres luftkasteller (http://www.youtube.com/watch?v=1GSV2kVkO1w). Den slags utopiske drømme er ikke helt så langt ude, som de var engang. Det spektakulære er i høj kurs og kan oftere realiseres. Også i Danmark, hvor janteloven heldigvis er blevet mindre udtalt, og vi godt kan hylde det, som er stort tænkt og udført.

En tegnestue som Bjarke Ingels Group har succes, både i Danmark og i udlandet, særligt med at få opmærksomhed omkring deres projekter. De repræsenterer en ny generation, som er klar over at bygherrer også er mennesker og skal imponeres på et basalt plan. De skal mærke suset fra det nye og overraskende og følelsesmæssigt engageres i et projekt.

Og Bjarke Ingels selv har et fantastisk greb om den gode præsentation, godt bakket op af smukke film og overbevisende visualiseringer. Den triste flamingomodel med hvidt i hvidt og små plastikmænd kan ikke rigtigt hamle op med de farvefulde og dynamiske præsentationer af BIGs på alle måder store projekter. Se ham f.eks. i denne inspirerende TED talk: http://www.youtube.com/watch?v=4AYE3w5TWHs.

Men djævelen ligger som bekendt i detaljen. Og der er rigtig, rigtig mange detaljer, som ikke kommer med på de flotte visualiseringer, som stort set alle tegnestuer benytter sig flittigt af i dag. Og ingen bygherrer ved hvordan nye eller uafprøvede materialer slides og patinerer over 10, 20 eller 30 år og ikke alle går op i hvordan kvaliteten af samlinger og mødet mellem materialer er helt afgørende for det samlede udtryk

De 9000 fredede og flere hundrede tusinde bevaringsværdige bygninger rundt omkring i Danmark er et levende vidnesbyrd om kvaliteten af materialer og håndværk, som ikke bare kan tåle tidens tand, men rent faktisk gør bygningerne til en smukkere og mere naturlig del af omgivelserne med tiden. Kalkede facader, bygningsdele af kobber og messing, tegl og mursten af høj kvalitet og indvendige tømmerkonstruktioner, der kun får mere glød og liv med årene. Disse huse er en del af en bygningskulturel arv, som den gode arkitekt bør have med sig og lære fra.

Og der er flere helt moderne bygninger, som tydeligvis er skabt af folk, som er præget af denne arv. Byggerier, hvor man har benyttet sig af materialer af høj kvalitet, og dette tydeligt ses, når man står foran den færdige bygning. Lundgaard & Tranbergs SEB bank på Kalvebods Brygge eller Tietgen Kollegiet fra samme tegnestue er moderne byggerier lavet med omtanke og kvalitet. Med lidt god pleje vil de om 30 år være endnu smukkere.

CollageSmall.jpg

Detaljer fra 8-tallet i Ørestaden. Knapt nok færdigt og allerede lurvet og kantslidt. Fotos: Johan Hage.

8-tallet i Ørestaden er ganske anden historie – men en historie, der desværre kunne fortælles om meget nybyggeri i Danmark. Dette flot udtænkte og helt nye byggeri, hvor lejlighederne ikke engang er blevet fyldt op, er allerede begyndt at se lurvet og kantslidt ud. Kvadratmeterprisen for byggeriet er uden tvivl overkommelig, og helt sikkert lavere end på f.eks. SEB Bank. Til gengæld kan dette også ses på det endelige resultat.

Sammenbygningen af delelementerne virker klodset og uden sans for den detalje, som er så vigtig for helheden. Tusinder af synlige og rustne skruer, beklædningsplader der er skrammede og anløbne, frønnet og bleget træværk og samlinger, der gaber og er skæve flere steder. Den overbevisende visualisering har vist sig at have alvorlige mangler i virkelighedens verden. Og med årene vil disse mangler kun blive tydeligere.

Man skulle tro, at vi havde lært fra mange af 1970’ernes almene byggerier af dårlig kvalitet, at detaljer og materialer er mindst lige så vigtige, som store tanker og originale oplæg. Ved f.eks. at se på en stor del af 1930’ernes etagebyggeri, får man bekræftet, at det er en gave til kommende generationer, at tænke sig om og bruge kræfter og ressourcer på udførelsen - også når det gælder detaljen. Og det er i lige så høj grad bygherren og alle os, som skal bo midt i den nye arkitektur, der skal forlange en høj byggekvalitet, som det er arkitekter og håndværkere, der skal være med til at levere den. Der skal være plads til et originalt og nytænkende formsprog, men hvorfor skal det være på bekostning af den kvalitet, som i århundreder har været en del af en stolt dansk arkitektur- og håndværkstradition?

Skrevet den 14.06.12
Skriv en ny kommentar