Kystbyggelinjen og bygningskulturens dag

Kære Venner udi foreningerne for bygnings og landskabskultur i Aalborg & Nordjylland, Dk. mfl.!

På denne her debatside kunne vi jo passende tage emnet op om, at vi finder det højst beklageligt at bygningskulturens dag nu er droppet fra regeringens side. Hvorfor ikke kritisere dette, samt tage den manglende reaktion fra kommunernes side op, på Venstres forslag om at ophæve kystbyggelinien på de 300 m. Den eneste reaktion er Borgmester Plejdrups applaus til forslaget. Det tyder ikke på det store engagement i at beskytte de kulturhistoriske interesser i kystlandskabet.

Kommunerne blev ellers i 1997 opfordret af Miljøministeriet, Skov - & naturstyrelsen i publikationen ” Kulturhistoriske interesser i landskabet” til, at iværksætte et omfattende registreringsarbejde. Det var da ministeriet var ledet af Svend Auken. Hvor er dette arbejde igangsat? Er kommuneplanatlasarbejdet gået i stå i de nye kommuner?

Må jeg opfordre til, at vi her fra det Nordjyske starter en debat her på hjemmesiden!

 
Skrevet den 23.09.09