”I Norden er I særligt gode til at bygge nyt sammen med
gammelt". Sådan sagde en engelsk arkitekt, der arbejder
med udvikling og istandsættelse af gamle huse, da jeg
mødte ham forleden. Måske skal man nogle gange se det
hele lidt ude fra, for at lægge mærke til den slags. Det har
givet mig stof til eftertanke, og her et par overvejelser, for
at høre din menig – tror du, der er noget om snakken?
De bedste modernistiske huse fra Norden er bygget
fornuftigt med gode materialer. I stedet for at bruge
energien på at skabe rumlige abstraktioner, er der blevet
arbejdet med at gøre en dyd af nødvendighederne, ved at
gøre sig umage i arbejdet med at tegne de nødvendige
praktiske bygningsdele som håndlister, tagkanter og
dørhåndtag.
De tidlige nordiske modernister havde en god forbindelse
til den håndværksmæssige tradition og de tog
udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn. Gunnar
Asplund fra Sverige inspirerede en hel generation. Hans
tilbygning til Rådhuset i Göteborg, var en direkte
inspirationskilde for arkitekter som Arne Jacobsen,
Vilhelm Lauritsen og også Erik Møller, som startede det
firma, hvor jeg arbejder i dag. Denne inspiration er
særligt tydeligt i Erik Møllers bibliotek i Nyborg.
Måske er denne humanistiske modernisme med stor
forståelse for håndværksmæssige og tektoniske kvaliteter,
også grunden til, at vi i Danmark har haft en god tradition
for, at der ikke var så stort et skel mellem nybyggeri og i
arbejdet med fredede bygninger. Begge dele har i bund
og grund samme mål: At skabe funktionelle, menneskelige
bygninger i så gode materialer, at bygningerne bliver
smukkere med årene. I Danmark har der været en god
tradition for at foretrække evolution frem for revolution,
og vi har opfattet fine gamle bygninger som smukke
brugsgenstande og ikke som historiske objekter. Det er
således tankevækkende, at det var Vilhelm Wohlert, som i
mange år var professor i restaurering på arkitektskolen,
som var nybygningsarkitekten bag kunstmuseet Louisiana.
Også i efterkrigstids modernisme har denne tradition haft
betydning. Bogen Mesterværker af Michael Sheridan, der
er udkommet for nyligt, beskriver en række danske villaer
fra 1950-70 og arkitekterne bag disse bygninger. Bogen
fremhæver samme nordiske værdigrundlag: det
humanistiske menneskesyn og forbindelsen til den
håndværksmæssige tradition, som grunden til at disse
huse stadig har stor værdi. Det er en amerikansk arkitekt,
der har skrevet bogen – måske er det netop derfor, at den
med stor klarhed, kan udpege disse karaktertræk.
Herunder link til et interview med Michael Sheridan.
http://www.youtube.com/watch?v=7IMtEXAF6Jk
- Hvis linket ikke virker, må du klippe det ud og sætte
det over i din browser
Jeg tror, der er noget som snakken, når englænderen og
amerikaneren peget på, at den humanistiske ånd og den
tektoniske forståelse er et rigtigt godt udgangspunkt for
arbejdet, når der skal bygges nyt til noget eksisterende –
hvad tror du?