Som formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur oplever jeg desværre gentagne gange, at de der har ansvaret for bygningskulturarven ofte ikke er bevidste, eller de er uvidende, om deres ansvar for bevaringen af den skat der er i deres varetægt.

Derfor blev min overraskelse stor da jeg læste Anne-Mette Hjalagers artikel om den renovering der er undervejs med Århus Universitet. Vi er sikkert mange der ønsker dette betydningsfulde område bevaret i sin helhed og vi ønsker også at miljøet fortsat skal være en del af helheden.

De fleste ved noget om de danske slotte og middelalderarkitektur. Mange ville reagere hvis de bygninger blev forvaltet som det beskrives, at Århus universiteter er udsat for nu. Der arbejdes for at gøre en ekstra indsats for oplysende arbejde, bevaring af bygningsarven, initiativer er iværksat og her i efteråret kommer de første tiltag. Jeg orienterer gerne om den indsats ved en senere lejlighed.

Århus Universitet er et markant bygningsværk fra sin tid, tegnet af periodens fremmeste arkitekter. I regeringens kulturpolitik blev Århus Universitet udpeget til kulturkanonen. Alene det at få den prestigefulde placering i vor bygningsarv bør markere, at her har Århus et særligt ansvar for dette smukke og helstøbte område.

Århus Kommune ved det godt. De beskriver det smukt i den bevarende lokalplan for området. Men der tages også forbehold. Blot et lille uddrag af beskrivelsen.

Formålet med gennemførelsen af en bevarende lokalplan for området er derfor at sikre en bevaring af den bestående helhed; - - - -.

Den helhed, der er værd at bevare, er sammensat af en række detaljer, og der skal kun få uovervejede bygningsændringer til for at skade denne helhed. Lokalplanen er derfor udarbejdet som et brugbart stykke værktøj for de myndigheder, der skal administrere fremtidige ønsker om ændringer af brugen eller indretningen af de bestående bygninger og parker.

De enkelte retningsgivende regler i denne bevarende lokalplan er opstillet ud fra hensyn til helheden og ikke for at bevare området som et museum til minde om en tidsepoke, men for at bevare det som et levende, arbejdende miljø i samspil med rekreative værdier for byens borgere, som i stort omfang udnytter parkernes grønne arealer.

Dette er kun et lille uddrag af den 60 siders store plan. Man skulle tro at den flotte bevarende lokalplan og kanoniseringen ville sikre Århus Universitet som var det et fredet bygningskompleks. Dette helstøbte anlæg, hvor bygninger og parkanlægget nu fremtræder som en helhed, bør bevares. Her er alt gennemarbejdet fra den store helhed ned til den mindste detalje og materialevalg ude og inde er en glæde at opleve.

En fredning af et bygningsværk er en gave, der beviser man har et nationalt bygningsværk. Her kan man sammen med fredningen udarbejde en handlingsplan for bygningernes fremtidige bevaring. På den måde sikrer man det, som er de bevarende lokalplanens intentioner. Noget fra fortidens gode perioder skal bevares for fremtidens kommende generationer, så de på samme måde som os kan glæde sig over det de kunne dengang de byggede Århus domkirke.

Det er en forkert opfattelse, når nogen tror at en fredning er en fastfrysning af bygningen i en låst situation. Det vil jo ikke tjene til noget formål. Eksempler på fredede bygninger der opgraderes til nye og eftertragtede funktioner kendes fra Holmen i København eller Hindsgavl gods ved Middelfart. Eller Amalienborg der har undergået en forvandling af Frederik d.8s palæ, der fremover skal være kronprinseparrets bolig.

Århus er beriget med flere af disse markante og flotte bygningsværker gennem årene, I har ansvaret for at bevarer dem, de løfter Århus by op på det niveau der gør det, at besøge byen til en gentagende oplevelse, vær derfor bevidst om dette ansvar.

Som formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, vil jeg opfordre bystyret til at vi i et samarbejde indstiller Århus Universitet til en helhedsfredning. Til gavn for byen og det kulturmiljø som blomstrer i Århus.