Den danske fiskeri- og industrihavn er på retur, og størstedelen af danskerne mener det er en god idé at bruge havneområderne til nye funktioner som fx boliger, caféer, restauranter og fritidstilbud. Samtidig er der et stort ønske om at bevare det oprindelige havne- og fiskerimiljø.
Det viser en Rambøll-undersøgelse udført på foranledning af viden- og rådgivningsorganisationen Bygningskultur Danmark. Ifølge Thomas Martinsen,
direktør i Bygningskultur Danmark, vil nye funktioner med udgangspunkt i havnens oprindelige bygninger og historie komme både borgere, kommuner og investorer til gode. Men havnemiljøet er truet af et ensidigt fokus på nyt boligbyggeri, og det haster med at skabe en god balance mellem at benytte og beskytte de attraktive havnearealer.