Bedre Byggeskik kan næppe kaldes en egentlig stilart, men er mere en helhedsorienteret indstilling til arkitektur og en folkelig bevægelse med  fokus på stilfærdig saglighed, solidt håndværk og ’ærlige’ materialer. 

Tendensen opstod i 1915 i form af Landsbevægelsen "Bedre Byggeskik", der havde en klar vision om at få kvaliteten tilbage i byggeriet og opbygge en ny byggeskik med stærke rødder i dansk tradition. Initiativet kom i forlængelse af Akademisk Architektforenings "Tegnehjælpen", som gav prisbillig, arkitektfaglig rådgivning til bygherrer og bygmestre fra 1907.

Enkle, hjemlige og smukke huse 
Bedre Byggeskiks ideer kom til udtryk hos P.V. Jensen Klint i bogen Bygmesterskolen fra 1911, men bevægelsens målsætning kan også læses i årshæftet fra 1926:

”…. at skabe en almindelig Interesse for vor Bygningskultur. De nye Huse skal være enkle, hjemlige, smukke, som de gamle. De skal passe til den Plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette Maal kræves, at Haandværkere, Arkitekter og Bygherrer arbejder sammen, saa de nye Hustyper i det ydre og det indre kan blive på en gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere.”

 

Bedre Byggeskik havde tætte relationer til nyklassicismen, der begyndte at markere sig på samme tid og begge ville rense arkitekturen for overflødigt pynt. Men bevægelsen delte også flere lighedstræk med nationalromantikken, som den blandt havde fascinationen af danske håndværkstraditioner til fælles med.

Reaktion mod dårlig smag
Bedre Byggeskik fokuserede på lavt, prosaisk byggeri for menigmand. Det skete som reaktion mod tidens byggeboom og historicismens stilblanding, som fra Bedre Byggeskik-bevægelsens synsvinkel havde afsløret bygmestrenes store ukendskab til kvalitet og tradition.Gennem pædagogiske kurser og tegnehjælp ville Bedre Byggeskik fremme et mere æstetisk og praktisk byggeri. Der blev også oprettet håndværkerskoler, hvor man opmålte gamle huse for at lære om kvaliteterne i det traditionelle byggeri.

Bevægelsen blev en kæmpe succes med tegnehjælp, hvor almindelige mennesker kunne få tegnet deres hus, udstillinger og foredrag. Kendisser som Emma Gad og Jeppe Aakjær talte for sagen og imod stationsbyerne, som de mente var ved at forslumme.Til gengæld blev Bedre Byggeskik også beskyldt for at være en bagstræberisk, kulturkonservativ strømning af kredsen omkring ’PH’, Poul Henningsen, og det polemiske tidsskrift ”Kritisk Revy”, der udkom 1926-28. ”Kritisk Revy” gjorde tykt nar af den regelfokuserede tilgang til arkitektur, der var fundamentet for såvel nyklassicisme som Bedre Byggeskik. Læs et eksempel på kritikken.



Tusindvis af Bedre Byggeskik-huse
Bedre Byggeskik satte bl.a. sit præg på de nye bebyggelser med række- og dobbelthuse, som Dansk Haveboligforening og Københavns Almindelige Boligselskab opførte – men også på landejendomme, stationsbygninger og parcelhusbyggeri. Bevægelsen blev nedlagt i 1965 – modernisme og parcelhusbyggeri havde gjort den umoderne. I dag skønner man, at der findes op mod 50.000 Bedre Byggeskik-huse tilbage i hele Danmark.

Læs mere

• Jeanne Brüel: Bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse, Bygningskultur Danmark. Køb bogen i Bygningskulturbutikken.
• Lene Floris, Bedre Byggeskik: Bevægelse og bygninger, Holbæk: Thaning & Appel 2004.
• Hans Erling Langkilde, Nyklassicismen i købstæderne: Arkitektur og arkitekter i årene omkring 1920, Arkitektens Forlag 1986.
• Hans Peter Svendler Nielsen, ”Bedre Byggeskik”, i: Erhvervshistorisk Årbog, Århus: Erhvervsarkivet 1979.
• Harald Nielsen, Bygmesterbogen. Optryk af Arbejder og Artikler fra Bedre Byggeskiks Aarsskrifter 1918-1928, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1932.
• Harald Nielsen, Den 2den Bygmesterbog, Odense: Skandinavisk Bogforlag 1941.
  Jørn Ørum-Nielsen, Længeboligen, København: Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektens Forlag 1988.