Bedre Byggeskik i danske byer

Af Kasper LægringPhD-stipendiat i arkitektur

Bedre Byggeskik satte sine spor overalt i landet, og man kan i dag finde op mod 50.000 huse, som er udsprunget eller inspireret af bevægelsen. Se eksempler fra Aalborg, Holbæk, København og Odense.

Aalborg
Først i slutningen af 1800-tallet kom akademisk uddannede arkitekter til Aalborg og satte deres præg på byens udvikling. Inden da havde byggeriet i købstaden været præget af lokale bygmestre med begrænset skoling i arkitekturens stilarter og proportionslære. Da Bedre Byggeskik kom til byen, var det med målet om at formidle de akademiske arkitekters æstetiske kunnen til lokale håndværks- og bygmestre og tage de lokale aalborgensiske bygmestre i skole. Resultatet kan blandt andet ses i Hasseris Villaby, Klostermarken. og Nørresundby.

Hother A. Paludan var den første arkitekt, der fik betydning for udbredelsen af Bedre Byggeskik i Aalborg. Paludan blev medlem af Landsforeningen Bedre Byggeskik 1922. Væsentlige værker fra Paludans hånd er Nørresundby Bank, Torvet 4 (1924, sammen med Charles Jensen), boliger i Urbansgade (1925) samt Stiftsprovstegården, Dronning Christines Vej (1922).

Einar Packness overtog Paludans rolle i Aalborgs byudvikling. Packness var Kgl. bygningsinspektør 1931-52. Markante eksempler på Packness’ indflydelse er villaerne Hasserisvej 136 (1920) og 168 (1917) og det stilrene hus for forsikringsselskabet ”Fremtiden”, Vesterbro 18 (1934).

Charles Jensen og Ejner Glahn har desuden haft stor indflydelse på Aalborgs bybillede. Jensen har tegnet Sankt Peders Gade 19, Nørresundby (1924), mens Glahn blandt andet står bag den lyserøde villa Rafns Allé 11, Hasseris (1925).

I Hasseris bør også nævnes: Anders Borks Vej 5 (1928), 7 (1929) og 9 (1930), Constancevej 2 (1927), Duebrødrevej 3-5 (1927) og 7 (1925), Kong Christians Allé 2 (1928), 4 (1926) og 38 (1929). I Nørresundby hører husene Engvej 17 (1924) og Rolighedsvej 2A (1930) til blandt perlerne.

Holbæk
Holbæk var på mange måder et arnested for Bedre Byggeskik. Allerede i 1911 oprettede Ivar Bentsen en skole i bygningskunst. En god elev fik Bentsen i arkitekten Marius Pedersen, der var medlem af landsforeningens bestyrelse fra 1923-29.

Langs vejen Bakkekammen findes en perlerække af Bedre Byggeskik-huse fra Bentsen og Pedersens hånd, blandt andet Marius Pedersens eget hus i nr. 45 (fra 1929), som bliver museum for Bedre Byggeskik i 2009.